Monday, June 30, 2008

Operationen aflyst - vi blev sendt hjem

Jeg bliver lige nødt til at komme af med lidt luft :-)) ikke at bloggen altid er til negative oplevelser, der er skam også positive historier!

For et par uger siden blev vi slemt skuffede da vi blev kaldt ind til hvad vi troede var operationen, som dog viste sig at blive en vurdering af at Merle godt kunne vente. Nuvel, vi tænkte nu går der lang tid og væbnede os med tålmodighed, og ville lige se tiden an inden vi eventuelt ville betale for at bruge et privat hospital.

Så blev vi rigtig glade da vi for en uges tid siden fik tid til i dag mandag! Det var jo super, vi skulle være der 7.45, så vi tog begge fri fra arbejde! Søndag aften begyndte nerverne at komme, for det var jo princessen som skulle i fuld narkose.. det har vi hørt så meget grimt om. Senest har en af mine gode kolleger haft sin 3-årige søn i fuld narkose, med blod ud af mundvigen og næsen - liggende helt livløs ved en polyp fjernelse. Ikke nok med det, hans søn var ulykkelig i 10-15 minutter efter opvågningen! puha... jo vi var nervøse men glædede os til det var overstået!

Dagen i dag skulle dog vise sig slet ikke at gå som forventet! men rolig nu det var ikke noget med Merle, men bare bøvl og irritation! Det starter med at vi skal lade Merle faste fra amning cirka halv 5, og kun en lille tår vand kl. 6.

Vi dukker op kl. 7.45 og får at vide vi bare skal vente til kl.10 så vil de komme ind til os... ah hva?? hvorfor skulle vi så være der så tidligt.. der var ingen samtaler med narkoselæge eller preperation - det hele ville blive klaret i operationsstuen! Spild af tid og Merle begyndte at blive træt og sulten.

Lidt i 10 får vi så at vide vi er udskudt på ubestemt tid, men at vi skal blive på hospitalet, så kommer de ind til os. Okay ... det er jo hvad der sker, en akut behandling skal naturligvis først. Vi kæmper med Merle som er ulykkelig af sult og tørst, og nu også meget træt.. hun har ikke sovet sin lur som hun plejer! Heldigvis får vi lov at låne en klapvogn og en dyne, og hun kan tage sig en lur ved 11 tiden..

Efter nogle timer får vi så at vide vi er blevet aflyst! Simpelthen fordi den akutte behandling har taget længere tid! ØV.. det er da ren DSB .. hele dagens plan ryger sig en tur fordi der kommer en uforudset hændelse! Men ok, det kan jo være meget kompliceret, så det er hvad det er. Meen vi kan ikke få at vide hvordan de har prioriteret hvem der skulle aflyses på dagen, det er jo ikke alle planlagte som bliver sendt hjem! I prioriteringen synes jeg de skal tage hensyn til de forældre hvor 2 har taget fri fra arbejde, hvor der er fastet i mange timer, og ikke mindst hvor folk er blevet sendt hjem allerede een gang efter at have taget fri fra arbejde! Og så naturligvis lægefagligt, hvad der er mest kritisk..

Så nu skal vi begge have fri endnu en dag, vi skal være nervøse endnu en gang, Merle skal faste og være ulykkelig endnu en gang.. sådan må det være... vi er nok ikke de eneste der er kede af at blive aflyst, det bliver alle og i dag var det altså vores tur til at blive aflyst.. næste gang håber vi det er nogle andres tur til at blive aflyst, så Merle kan komme til! Vi får se - vi holder humøret højt og blogger lidt så vi får luft :-))

Operationen aflyst - vi blev sendt hjemSocialTwist Tell-a-Friend

0 kommentarer: